Trille Trolle er håndbold for de mindste. Aldersgruppen er normalt 2-5 år, men mindre børn er også velkommen.
Kort sagt er Trille Trolle:
- Et træningstilbud til U-5 (2-5 år), hvor forældre/bedsteforældre er med børnene på gulvet iført inde sko eller strømper.
- Et træningstilbud som bygger på gode erfaringer fra de klubber, der har arbejdet med denne målgruppe igennem flere år
- Et træningstilbud hvor alle aktiviteter tager udgangspunkt i små historier fra de to troldes univers, og på den måde kan historierne være med til at skabe en sjov og legende indgangsvinkel til træningsaktiviteterne
- Et træningstilbud hvor motorik, bold og begejstring er i højsædet
 
Det foregår lørdage kl. 9-10 i Bellahøjhal 1. 
 
Prisen er 600 kroner pr. sæson, og der følger en rød Freja-trøje med trykt navn med i prisen. Kontingent betales tre gange årligt (1/9, 1/12 og 1/3), så man er ikke bundet for en hel sæson ad gangen.